Type
Træolie.
Anvendelsesområde
Alt udendørs træværk; havemøbler, stakit, både, terrasser, m.m.
Brugsanvisning
Træoverfladen skal være helt tør og ren inden behandlingen påbegyndes. Tidligere behandlede træmøbler afrenses med egnet afrensningsmiddel, feks Wood Cleaner. Træoverfladen skal være helt tør før oliebehandlingen påbegyndes. Evt. trærejsning fjernes forinden ved afslibning med fint sandpapir. Behandlingen må kun udføres i tørt vejr og ikke i direkte sollys.
OMRØRES FØR BRUG.
Olien påføres med pensel, rulle eller lavtrykssprøjte. Efter max. 15 min aftørres overskydende olie med en ren og fnugfri klud. Hvis træet ikke virker mættet med olie, kan behandlingen evt. gentages.
Polerér evt. den behandlede overflade med en polérklud for at gøre overfladen ekstra slidstærk.
Efter 24 til 48 timer – afhængig af vejr og temperatur – er olien gennemhærdet. I denne periode må træoverfladen ikke udsættes for fugt eller vand.
Anvendes 1-2 gange pr. år, forår og efterår.
Brugt udstyr rengøres med Faktor.
Rækkeevne: 12 -14 m2/liter.
Brugte klude brændes for at undgå selvantænding.