Dansk


Epoxy Paint

Type
To-komponent vandbaseret epoxymaling.

Anvendelsesområde

Primært beregnet til maling af betongulve og -vægge men kan også anvendes på trægulve og fiberplader. Velegnet til gulve som udsættes for lettere trafik samt til gulve i boliger.

Brugsanvisning

Forbehandling: Nye betongulve skal hærde i mindst 1 uge, være tørre og frie for snavs, olie o.l. På ny beton skal laget af betonslam herefter fjernes ved slibning, sandblæsning eller syrevask. På mindre overflader kan bruges stålbørste. Efter slibning/sandblæsning skal betonen støvsuges.
Syrevask: a. Bland 1 del Dex med 4 dele vand. b. Fugt gulvet med vand. c. Fordel syreblandingen
med gummiskraber eller børste. d. Skyl grundigt med rigeligt vand og lad gulvet tørre.

Ved overmaling af gammel maling skal overfladen slibes mat og al løs maling skal fjernes.
Blanding: 3 vægtdele komp. A blandes med 7 vægtdele komp. B. Skal fortyndes med ca. 10-20% vand ved første lag på sugende underlag, f.eks. beton. Dette for at sikre en bedre vedhæftning.
Påføring: Påfør med pensel eller rulle. Sørg for god ventilation så vandet fordamper inden malingen begynder at hærde. Bør påføres i to lag med mindst 10 og højst 24 timers mellemrum. Kan tages i brug efter ca. 24 timer og opnår fuld slidstyrke efter 5-7 dage.
Rækkeevne: Ca. 8 m2/kg. Brugt udstyr rengøres med vand. NB. Laveste gulvtemperatur ved påføring/hærdning: +10°C. Påføres eller hærder malingen ved en luftfugtighed på over 85% kan den blive skjoldet og mat. Brug ikke maling som har været blandet i mere end 2 timer.

EGENSKABER

• Den tørre maling er gennemtrængelig for vanddamp, dvs underlaget kan ånde.
• Derfor også særdeles velegnet til gulve der er lagt direkte på jorden.





Mere Information:

Datablad
Arbejdspladsbrugsvejl.
Brugsvejledning
Brochure
SDS komp. 1
SDS komp. 2